individuel portfolio uge 51:
Iagttagelse:
Første ordens iagttagelse:
Man har ingen forforståelse, man iagttager bare.
Man tager afsæt i egne erfaringer og antagelser.
Anden ordens iagttagelse:
Man er beivdst om hvordan man selv er, og hvordan omgivelserne er. Man er opmærksom på at man som individ observerer på en bestemt måde. Hvilke grundlæggende antagelser og værdier gør, at jeg iagttager det bestemte sted. Man kan anskue sine egne anskuelser.
Hvad skal vi bruge iagttagelserne/reflektionerne til i pædagogisk arbejde?
Det eneste vi kan lave om på, det er os selv. Derfor hjælper det at reflektere over sig selv, så man kan blive klogere på sig selv. Man kan se sine egne værdier, fordomme og kriterier for omverdenen. Før man prøver at forandre andre folk, skal man lære at se indad, og finde ud af om man selv kan gøre noget ved det.
Domæner:
Domæner er områder eller tilstande, som man typisk skifter imellem.
(forskellige logikker som kendetegnes ved forskellige kontekster)
Ved at tale fra et domæne, skaber vi en kontekst. Man bliver bevidst om den sproglige handling der sker forskellige steder.
- I samvær med andre, skaber vi virkeligheden.
De 3 handlingsdomæner:
Produktionsdomæne
En forhandlet sandhed. Der er nogen regler som vi har forhandlet, og som vi skal holde os til, og er forpligtet til.
- Objektivitet
- Love og regler
- Hierarki/megt
- Kritik
- Monologer
- Beslutninger
- Undersøgelser
- Diagnoser
- Overvågning
Reflektionsdomæne
Hvem siger at jeg skal gøre det her? Jeg reflekterer over sandhederne.
- Tænke ud af boksen
- Multivers
- Ligeværdighed
- Accept
- Nysgerrighed
- Dialoger
- Ingen vurdering
- Opdagelse
- Frihed
Æstetisk domæne
Man udtaler sig fra en personlig vinkel. Det som er rigtigt, er det som jeg selv synes er rigtigt.
- Etik
- Moral
- Holdninger
- Overbevisninger
- Værdier
Første ordens iagttagelse:
Man har ingen forforståelse, man iagttager bare.
Man tager afsæt i egne erfaringer og antagelser.
Anden ordens iagttagelse:
Man er beivdst om hvordan man selv er, og hvordan omgivelserne er. Man er opmærksom på at man som individ observerer på en bestemt måde. Hvilke grundlæggende antagelser og værdier gør, at jeg iagttager det bestemte sted. Man kan anskue sine egne anskuelser.
Hvad skal vi bruge iagttagelserne/reflektionerne til i pædagogisk arbejde?
Det eneste vi kan lave om på, det er os selv. Derfor hjælper det at reflektere over sig selv, så man kan blive klogere på sig selv. Man kan se sine egne værdier, fordomme og kriterier for omverdenen. Før man prøver at forandre andre folk, skal man lære at se indad, og finde ud af om man selv kan gøre noget ved det.
Domæner:
Domæner er områder eller tilstande, som man typisk skifter imellem.
(forskellige logikker som kendetegnes ved forskellige kontekster)
Ved at tale fra et domæne, skaber vi en kontekst. Man bliver bevidst om den sproglige handling der sker forskellige steder.
- I samvær med andre, skaber vi virkeligheden.
De 3 handlingsdomæner:
Produktionsdomæne
En forhandlet sandhed. Der er nogen regler som vi har forhandlet, og som vi skal holde os til, og er forpligtet til.
- Objektivitet
- Love og regler
- Hierarki/megt
- Kritik
- Monologer
- Beslutninger
- Undersøgelser
- Diagnoser
- Overvågning
Reflektionsdomæne
Hvem siger at jeg skal gøre det her? Jeg reflekterer over sandhederne.
- Tænke ud af boksen
- Multivers
- Ligeværdighed
- Accept
- Nysgerrighed
- Dialoger
- Ingen vurdering
- Opdagelse
- Frihed
Æstetisk domæne
Man udtaler sig fra en personlig vinkel. Det som er rigtigt, er det som jeg selv synes er rigtigt.
- Etik
- Moral
- Holdninger
- Overbevisninger
- Værdier
Individuel portfolio uge 50
Kontekst:
Gregory Bateson: "uden kontekst har ord og handlinger ingen mening overhovedet".
Kontekst betyder sammenhæng.
Et ord giver ingen mening hvis man ikke ser hvilken sammenhæng det bliver sagt i. Relationer f.eks. Er vigtige i forhold til at forstå et ords betydning. Hvis en person er sur f.eks. Kan der være mange årsager til det, så man skal kunne se hele konteksten for at forstå HVORFOR han/hun måske er sur.
Punktuering:
Punktuering er, at udvælge. Man udvælger hvad man siger/gør og hvordan man siger/gør det. Vi kan vælge alt muligt ud, fra en situation. Punktuering er alt hvad vi siger, alt hvad vi vælger ud at sige i den sammenhæng man er i, i øjeblikket.
Punktuering er når man laver sin egen tolkning eller beskrivelse af en situation, og handler derud fra.
f.eks. Hvis en klasse har præcis den samme oplevelse, og skal beskrive den bagefter, så vil alle højst sandsynligt beskrive oplevelsen forskelligt. Så vi punktuerer alle sammen det som vi synes giver mening eller er relevant.
Hvordan kan vi bruge punktuering i pædagogisk sammenhæng/praksis?
Vi kan bruge punktuering til at forstå sagens flere sider. Samtidig kan det også hjælpe os til at forstå, hvorfor folk handler/reagerer som de gør. Hvis vi er opmærksomme på andres punktuering, så kan vi lære at acceptere og måske endda forstå andre folks virkelighed, og måde at være sammen på.
fokus i samtalen:
Bagudrettet: Årsag - forhindringer
Nu: Drivkraft - motivation
Fremadrettet: Muligheder - nye indsigter - handlemuligheder
I almindelige samtaler taler man ofte kun bagudrettet, altså om forhindringer og årsager, uden egentlig at se på muligheder, nye indsigter eller handlemuligheder. Derfor sidder man ofte fast i en samtale, fordi man ikke har drivkraften eller motivationen.
Hvis man bruger hoveddelen af tiden på at finde årsagen til noget i stedet for at kigge på mulighederne til at handle, så kommer man ikke videre. Man kan blive ved med at snakke om årsager, der er uendelige mængder af årsager, og de kan ændre sig hele tiden. Man kan ikke ændre noget ved kun at se tilbage. Man skal glemme årsagerne og i stedet kigge fremad. Hvis man som pædagog har et billede af en person inden man skal ind og hjælpe, så går man ind til en person med en andens synsvinkel, og ikke sin egen. Derfor er det bedre at danne sit eget billede af personen først.
Hvis en person har en narrativ om sig selv som ikke er særlig behagelig. Hvis menneskerne omkring hende så bekræfter hende i den fortælling, så sidder hun fast der hvor hun altid har været. Hvis hun har ADHD, så er det hendes narrativ, fordi hun har fået det at vide af andre mennesker f.eks. Læger. Og så fortæller hun det videre til en person hun møder. Derved møder den anden person hende, med den forestilling om at hun har ADHD. Derfor vil personen agere ud fra den viden, og herved bliver pigen bekræftet i at hun har ADHD. Det er en cirkel som kunne være undgået hvis den nye person ikke havde forhistorien (årsagen).
Nøgleord:
Brugen af nøgleord skaber følelse af anerkendelse, respekt og at blive forstået.
f.eks. Umuligt:
"Hvad mener du, når du siger at det er umuligt?"
Så signalerer man at man har forstået at han synes det er umuligt, men at man gerne vil få en bedre forståelse af hans forståelse af umuligt. Man skal fokusere på præcis de nøglrord som fortælleren siger.
Spejling:
Spejlingsdiagnosen: "jeg hører at du siger … jeg kan forstå på dig at … du fortæller at det betyder … "
Det er en spejling af den anden. Det kan man også gøre ved hjælp af kropssprog, mimik eller energi. Hvis man spejler, uden at den anden opdager det, så kan det blive en succes. Hvis man overdriver, og den anden lægger mærke til det, så bliver det irriterende for vedkommende.
10:31
Lytning:
Niveau 1 (indre lytning) at lytte med udgangspunkt i sig selv:
Du er optaget af dine egne erfaringer
Du giver gode råd og vejleder
Niveau 2 (Fokuseret lytning) at forstå historien
lytning uden at fordømme eller evaluere det sagte.
Hører alle ord der bliver sagt
Du er opslugt af det der bliver sagt
Du har et barns nysgerrighed og ligger dine egne erfaringer væk
Niveau 3 (global lytning) at lytte til mere end ordene,
Bruge alle sanserne og sin intuition.
Aktiv global lytning:
Du lader den anden tale og stiller uddybende og relevante spørgsmål
Du afprøver om du har forstået den fortællende rigtigt
Du holder meninger og råd tilbage
Du lytter efter meningen med ordene
Du viser den fortællende at du respekterer hans/hendes aspekter -
Også selv om du IKKE er enig!
- Transmissionsmodellen:
- En overføringsmodel (transmission)
- Det enkelte individ er central og kommunikation opfattes udelukkende som en overføring af budskaber mellem individerne, modellen er karakteriseret ved monologisme.
- Kommunikationen bliver opfattet som en lineær process og analyseres sådan og tager ikke højde for kompleksiviteten i den kommunikation der er mellem mennesker.
- Kan dog bruges til at bidrage til analyse af hvad man kommunikerer eller af hvorfor budskabet ikke når frem.
- Bliver ikke brugt i dag.
- Antagelse at der findes noget information derude som jeg kan overføre til dig. Modtager bestemmer. (manturana: nej, der findes kun det du konstruere inde i dit hoved)
-
- Transaktionsmodel:
- Nyere kommunikationsteori.
- Kommunikation opfatttes som et relationelt fænomen hvor begge parter er aktive i meningsdannelsen og fortolkning. Karakterisert ved fokus på dialogen. Transaktion betyder forhandlinger og gensigdighed.
- Cirkulær fremfor lineær. ( det er umuligt at sige hvornår kommunikationen starter.)
- I transaktionsmodellen er det kommunikationen der skaber virkeligheden, det er den måde vi er i verden sammen med andre på. Vi bliver til i dialog og relation med andre.
-
- Eksempler: undervisning her og undervisning på uni
Sprogtilegnelse:
Hvad er det vigtigste ved sprogtilegnelse?
Sproget er grundlaget for næsten alt, det er derfor vigtigt at optimere og træne kommunikationsevnen.
Sprogtilegnelse medfører færdigheder i forhold til info, søgningskompetencer fx ved uddannelser.
Det skaber grundlaget for relationsdannelse også i forhold til folk med anden kultur og sprog end dansk.
Nogle fremmedsprogede bruger vold som en udtryksform, fordi de ikke kan kommunikere ordenligt sprogligt, som udvikler dig til frustrationer.
Sprogtilegnelse er særligt vigtigt pga. den moderne mediekultur: smartphones, tv, internettet, nætværk online. Alt bliver mere digitalt, og vi bruger medierne mere aktivt. Man skal skabe en balance mellem at være nærværende i det fysiske rum, og i online nætværk.
Det er anerkendene at tilegne sig sproget, da man bliver anerkendt ved hjælp af kommunikation og skriftsproglig kommunikation. Man skal skabe ligeværdighed for at anerkende. Hvis man roser for meget, kan man hurtigt skabe en urealistisk anerkendelse, som personen til sidst ikke tror på.
Baby-tegnsprog:
Er det en god ide at bruge sådan nogle teknikker?
Relationen bliver styrket, og det giver glæde hos barnet. Barnet bliver belønnet med ros og rosiner. Hun bruger motherrese:
Når man taler tydeligt til et menneske/barn, stopper op og siger noget ekstra tydeligt, så er man belærende på en behagelig og tydelig måde. Man sætter ord på det som barnet oplever, så nurser man på en sproglig måde. Fx "ja, det er en rosin, det er rigtigt". Når det er udført af en pædagog hedder det caretakerrese.
Kontekst:
Gregory Bateson: "uden kontekst har ord og handlinger ingen mening overhovedet".
Kontekst betyder sammenhæng.
Et ord giver ingen mening hvis man ikke ser hvilken sammenhæng det bliver sagt i. Relationer f.eks. Er vigtige i forhold til at forstå et ords betydning. Hvis en person er sur f.eks. Kan der være mange årsager til det, så man skal kunne se hele konteksten for at forstå HVORFOR han/hun måske er sur.
Punktuering:
Punktuering er, at udvælge. Man udvælger hvad man siger/gør og hvordan man siger/gør det. Vi kan vælge alt muligt ud, fra en situation. Punktuering er alt hvad vi siger, alt hvad vi vælger ud at sige i den sammenhæng man er i, i øjeblikket.
Punktuering er når man laver sin egen tolkning eller beskrivelse af en situation, og handler derud fra.
f.eks. Hvis en klasse har præcis den samme oplevelse, og skal beskrive den bagefter, så vil alle højst sandsynligt beskrive oplevelsen forskelligt. Så vi punktuerer alle sammen det som vi synes giver mening eller er relevant.
Hvordan kan vi bruge punktuering i pædagogisk sammenhæng/praksis?
Vi kan bruge punktuering til at forstå sagens flere sider. Samtidig kan det også hjælpe os til at forstå, hvorfor folk handler/reagerer som de gør. Hvis vi er opmærksomme på andres punktuering, så kan vi lære at acceptere og måske endda forstå andre folks virkelighed, og måde at være sammen på.
fokus i samtalen:
Bagudrettet: Årsag - forhindringer
Nu: Drivkraft - motivation
Fremadrettet: Muligheder - nye indsigter - handlemuligheder
I almindelige samtaler taler man ofte kun bagudrettet, altså om forhindringer og årsager, uden egentlig at se på muligheder, nye indsigter eller handlemuligheder. Derfor sidder man ofte fast i en samtale, fordi man ikke har drivkraften eller motivationen.
Hvis man bruger hoveddelen af tiden på at finde årsagen til noget i stedet for at kigge på mulighederne til at handle, så kommer man ikke videre. Man kan blive ved med at snakke om årsager, der er uendelige mængder af årsager, og de kan ændre sig hele tiden. Man kan ikke ændre noget ved kun at se tilbage. Man skal glemme årsagerne og i stedet kigge fremad. Hvis man som pædagog har et billede af en person inden man skal ind og hjælpe, så går man ind til en person med en andens synsvinkel, og ikke sin egen. Derfor er det bedre at danne sit eget billede af personen først.
Hvis en person har en narrativ om sig selv som ikke er særlig behagelig. Hvis menneskerne omkring hende så bekræfter hende i den fortælling, så sidder hun fast der hvor hun altid har været. Hvis hun har ADHD, så er det hendes narrativ, fordi hun har fået det at vide af andre mennesker f.eks. Læger. Og så fortæller hun det videre til en person hun møder. Derved møder den anden person hende, med den forestilling om at hun har ADHD. Derfor vil personen agere ud fra den viden, og herved bliver pigen bekræftet i at hun har ADHD. Det er en cirkel som kunne være undgået hvis den nye person ikke havde forhistorien (årsagen).
Nøgleord:
Brugen af nøgleord skaber følelse af anerkendelse, respekt og at blive forstået.
f.eks. Umuligt:
"Hvad mener du, når du siger at det er umuligt?"
Så signalerer man at man har forstået at han synes det er umuligt, men at man gerne vil få en bedre forståelse af hans forståelse af umuligt. Man skal fokusere på præcis de nøglrord som fortælleren siger.
Spejling:
Spejlingsdiagnosen: "jeg hører at du siger … jeg kan forstå på dig at … du fortæller at det betyder … "
Det er en spejling af den anden. Det kan man også gøre ved hjælp af kropssprog, mimik eller energi. Hvis man spejler, uden at den anden opdager det, så kan det blive en succes. Hvis man overdriver, og den anden lægger mærke til det, så bliver det irriterende for vedkommende.
10:31
Lytning:
Niveau 1 (indre lytning) at lytte med udgangspunkt i sig selv:
Du er optaget af dine egne erfaringer
Du giver gode råd og vejleder
Niveau 2 (Fokuseret lytning) at forstå historien
lytning uden at fordømme eller evaluere det sagte.
lytning uden at fordømme eller evaluere det sagte.
Hører alle ord der bliver sagt
Du er opslugt af det der bliver sagt
Du har et barns nysgerrighed og ligger dine egne erfaringer væk
Niveau 3 (global lytning) at lytte til mere end ordene,
Bruge alle sanserne og sin intuition.
Aktiv global lytning:
Du lader den anden tale og stiller uddybende og relevante spørgsmål
Du afprøver om du har forstået den fortællende rigtigt
Du holder meninger og råd tilbage
Du lytter efter meningen med ordene
Du viser den fortællende at du respekterer hans/hendes aspekter -
Også selv om du IKKE er enig!
- Transmissionsmodellen:
- En overføringsmodel (transmission)
- Det enkelte individ er central og kommunikation opfattes udelukkende som en overføring af budskaber mellem individerne, modellen er karakteriseret ved monologisme.
- Kommunikationen bliver opfattet som en lineær process og analyseres sådan og tager ikke højde for kompleksiviteten i den kommunikation der er mellem mennesker.
- Kan dog bruges til at bidrage til analyse af hvad man kommunikerer eller af hvorfor budskabet ikke når frem.
- Bliver ikke brugt i dag.
- Antagelse at der findes noget information derude som jeg kan overføre til dig. Modtager bestemmer. (manturana: nej, der findes kun det du konstruere inde i dit hoved)
- Transaktionsmodel:
- Nyere kommunikationsteori.
- Kommunikation opfatttes som et relationelt fænomen hvor begge parter er aktive i meningsdannelsen og fortolkning. Karakterisert ved fokus på dialogen. Transaktion betyder forhandlinger og gensigdighed.
- Cirkulær fremfor lineær. ( det er umuligt at sige hvornår kommunikationen starter.)
- I transaktionsmodellen er det kommunikationen der skaber virkeligheden, det er den måde vi er i verden sammen med andre på. Vi bliver til i dialog og relation med andre.
- Eksempler: undervisning her og undervisning på uni
Sprogtilegnelse:
Hvad er det vigtigste ved sprogtilegnelse?
Sproget er grundlaget for næsten alt, det er derfor vigtigt at optimere og træne kommunikationsevnen.
Sprogtilegnelse medfører færdigheder i forhold til info, søgningskompetencer fx ved uddannelser.
Det skaber grundlaget for relationsdannelse også i forhold til folk med anden kultur og sprog end dansk.
Nogle fremmedsprogede bruger vold som en udtryksform, fordi de ikke kan kommunikere ordenligt sprogligt, som udvikler dig til frustrationer.
Sprogtilegnelse er særligt vigtigt pga. den moderne mediekultur: smartphones, tv, internettet, nætværk online. Alt bliver mere digitalt, og vi bruger medierne mere aktivt. Man skal skabe en balance mellem at være nærværende i det fysiske rum, og i online nætværk.
Det er anerkendene at tilegne sig sproget, da man bliver anerkendt ved hjælp af kommunikation og skriftsproglig kommunikation. Man skal skabe ligeværdighed for at anerkende. Hvis man roser for meget, kan man hurtigt skabe en urealistisk anerkendelse, som personen til sidst ikke tror på.
Baby-tegnsprog:
Er det en god ide at bruge sådan nogle teknikker?
Relationen bliver styrket, og det giver glæde hos barnet. Barnet bliver belønnet med ros og rosiner. Hun bruger motherrese:
Når man taler tydeligt til et menneske/barn, stopper op og siger noget ekstra tydeligt, så er man belærende på en behagelig og tydelig måde. Man sætter ord på det som barnet oplever, så nurser man på en sproglig måde. Fx "ja, det er en rosin, det er rigtigt". Når det er udført af en pædagog hedder det caretakerrese.
Individuel portfolio uge 49
Kommunikation:
Det er umuligt, ikke at have en kommunikation. Alt hvad man gør og ikke gør, er en kommunikation, og alt bliver tolket af andre. Det som ikke bliver sagt kan også tolkes som om at det er ligemeget. Mangel på kommunikation er også kommunikation.
Det er forstyrrende hvis modtager eller afsender signalerer at det ikke er vigtigt. f.eks. Hvis man ikke kigger personen i øjnene, eller vender sig væk imens man taler.
Indhold af kommunikationen er også afhængig af relationen mellem parterne. f.eks. En veninde som plejer at sende smileys, ligepludselig ikke gør det mere. Ironi, sarkasme og jokes opfattes også anderledes afhængig af relationerne. Hvis man skal se ind til kernen af en kommunikation, så skal man først se på relationen. Indholdet tolkes på forholdet.
Der findes ikke kommunikation uden relation. Men der kan godt være en relation uden kommunikation, med forudsætning af at der HAR været en kommunikation på et tidspunkt.
Kommunikation på flere niveauer:
Ord findes aldrig alene, når vi bruger ord kommer der automatisk en trykfordeling på ordene. I kommunikation er det ikke kun det verbale som tæller, kropssprog og hånd-fagter er også med til at fortælle noget.
Man kan måske bryde den normale cirkulære kommunikation ved at stå ud fra normalen. f.eks. En klasse med en masse larm, læreren plejer at råbe op og skælde ud. i stedet for, sætter han sig ned, og kigger på dem. Lidt efter lidt vil eleverne undre sig over hvorfor han ikke gør som han plejer, og måske blive stille.
Gregory Bateson:
Virkeligheden er forskellig fra person til person. Vi tolker og reagerer ud fra hvad vi har lært og hvem vi er. "ingen har direkte adgang til den fysiske, objektive verden" for den findes ikke i objektiv forstand.
Mediekultur:
Pædagogens opgave med hensyn til at skabe lige vilkår for de borgere vi arbejder med.
Demokratiseringen i adgangen til at ytre sig betyder dog ikke at alle er lige. De proffessionelle medieproducenter har stadig mere magt end brugeren. Det er pædagogens ansvar at finde muligheder til brugerne.
Panik eller ytringsfrihed? - hvad er årsagerne til skoleskyderier eller tilfældig vold?
Hvem sætter gang i mediepanikken? Forældre, journalister, politikere, præster osv.
Mediepanik - hvad gør medierne ved os og vores børn? Angsten for at medier, spil, tv, kendte osv. Skal have en dårlig indflydelse. Eks. Forbudte videospil, marilyn manson.
Hvad er der sket i mediekulturen?
Massekommunikationen: Det går fra envejskommunikation til interaktion. f.eks. Avis-mediet.
Autoriteten er blevet mindre -fra afsender autoritet til samarbejde om mediekommunikationen.
Det er ikke længere bare en avis på morgenbordet, nu er der nyheder på ipad, computer,
Mobil osv. Som man kan kommentere på og samarbejde om en debat med mediesfæren.
Brugerproduceret indhold: vi er i større grad med til selv at skabe "nyhederne" på nettet. Det er en selv som sammensætter værket. Det er en proces af kuratering (vælger noget ud, og deler det/sender det videre, som man synes er vigtigt/sjovt/provokerende) f.eks. Dele ting på facebook.
Individuel portfolio uge 49
Kommunikation:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar