Individuel portfolio Anne

Individuel portfolio uge 51

Interpersonel kommunikation 3, 15.12.14:

Hvad har du fået ud af dagens undervisning?

Jeg har fået viden om domæneteori, de 3 forskellige domæner, (empatisk) feedback – både at give og modtage og fået modeller som jeg kan bruge som værktøjer til at give feedback.

Domæneteori

Et domæne betegner en forståelsesramme, logik, kontekst, position eller tilstand som vi taler/opererer ud fra. Vi kan bruge domænerne til at analysere hvilke kontekster vi er i og hvilke positioner der kommunikeres fra.

Hvis vi kommunikerer ud fra hver vores domæne, opstår der nemt konflikter og vi får svært ved at finde frem til en gensidig forståelse.

Derfor er det især som professionel vigtigt at have en bevidsthed om hvilket domæne vi selv kommunikerer fra og hvilket modparten kommunikerer fra.

Indenfor domæneteorien opererer vi med i 3 forskellige domæner; produktionens eller handlingens (P) domæne, refleksionens (R) domæne og det æstetisk/personlige (Æ) domæne. I produktionens domæne kommunikerer vi ud fra love, regler, objektivt, diagnoser, monolog, univers, undersøgelser, beslutninger og magt. Vi opererer ud fra en forhandlet sandhed, altså en objektiv virkelighed som vi er blevet enige om gælder for alle. Vi befinder os ofte i produktions domæne når vi er på arbejde, eller færdes i trafikken.

I refleksionens domæne kommunikerer vi ud fra ideer om multivers, ligeværdighed, accept, nysgerrighed, dialog, opdagelse, frihed, ingen vurdering, mangfoldighed,  og at alle synspunkter er sande og ligeværdige.

Fra refleksionens domæne kan man indtage en meta-position i forhold til de to andre domæner og reflekterer over dem og formålet med at indtage denne meta-position er at få nye indsigter og læring- enighed om et emne er ikke et mål i sig selv.

Endelig i det æstetisk/personlige domæne opererer vi ud fra den ”bagage” vi har med os. Det drejer sig om etik, moral, holdninger, subjektivitet, min virkelighed, overbevisninger, værdier, habitus. Rigtig mange samtaler foregår udelukkende indenfor det personlige domæne hvor vi kun taler ud fra vores egne subjektive holdninger og værdier. Det personlige/æstetiske er overordnet de to andre domæner fordi vi altid har dette med os, også når vi træder ind i produktionens domæne og refleksionens. Men omvendt kan de to andre domæner nemt påvirke og ændre vores personlige domæne.

Viden om de 3 domæner kan bruges på forskellige måder. Det kan bruges som analytisk redskab i forhold til kommunikation og adfærd.  Man kan bruge det kreativt og udviklende i samtale ved at synliggøre domænerne og bevidst skifte position. Man kan bruge dem til at forholde sig kritisk både overfor egen og andres forståelse/opfattelse og dermed få flere nuancer i spil.

Feedback

Feedback betyder tilbagemelding eller tilbagekobling på noget sagt eller gjort. Vi har alle i større eller mindre grad brug for feedback for at lære nyt og udvikle os.

Når man skal give et andet menneske feedback er der forskellige ting man skal være opmærksom på for at feedbacken bliver modtaget ordentligt og ikke krænker eller fornærmer modparten.

Hvis modparten ikke har bedt om feedback (der er lavet en ”kontrakt”) og hvis der ikke er tillid og tryghed parterne imellem kan det skade relationen. Dette sker også når feedbacken gives ”forkert”,  fordi modtageren føler sig angrebet og derfor vil gå i forsvarspostion.

 For at give ”rigtig” feedback kan vi opstille 5 grundprincipper; en fælles kontrakt, sansebaseret observation, jeg-baseret (holde bolden på egen banehalvdel), opmærksomhed på sprogbrug og subjektivitet (her-og-nu oplevelse)

 I modtagelsen af feedback er der forskellige umiddelbare reaktionsmønstre eller bevidste strategier vi bruger. Hvis vi bruger passpil vil modtageren ikke høre din feedback og ikke forholde sig ikke til den. Hvis det er modspil vil modtageren høre feedbacken, han er uenig men parat til at diskutere. Den optimale modtagelse at feedback er medspil. Modparten hører feedbacken, lytter, tager ejerskab og er klar til at stille spørgsmål.

Det vil nogle gange være afsendelsen af feedbacken der fordrer modtagelsen og derfor er det vigtigt at give feedback på den ”rigtige” måde.

I forbindelse med at give feedback kan vi bruge forskellige modeller: LØFT, Juvellen, Anerkendende feedback, Stop-model.

Hvordan og hvornår kan du bruge feedback i dit kommende arbejde som pædagog?

Jeg mener jeg kan bruge min nye viden om feedback i mit kommende arbejde som pædagog i forhold til min leder, mine kolleger og evt. forældre/pårørende.

Jeg kan give feedback efter møder både på mødets indhold og afholdelse og dermed give mine kolleger og leder mulighed for at udvikle sig og arbejde videre. Jeg synes dig det er vigtigt at være opmærksom på at opstille de rigtige rammer for feedbacken og på modtagerens vilje til at modtage feedbacken.

I en øvelse i undervisningen skulle vi i gruppen øve os i at give hinanden feedback ud fra nogle af de videoer vi har lavet og med den teori om feedback vi har læst i baghovedet.

 Anvendt litteratur:

Molkte, Hanne V: Systemisk coaching.

Borgmann, Lars & Michael Stig  Ørbech: Livgivende samtaler og relationer.”Empatisk feedback”

Sprogtilegnelse 2, 16.12.14:

Hvad er der fokus på i interaktionistisk sprogforskning?

I interaktionistisk sprogforskning er der fokus på at sproget bliver opfattet som et socialt reskab og der er fokus både på medfødte og sociale forudsætninger for at lære sprog. Interaktionisterne mener grundlæggende at børn ønsker at kommunikere og derfor er motiverede for at  tilegne sig et tale- og skriftsprog.

Spørgsmål side 31

1. Deniz har lært en sætning gennem ren imitation og da han siger den forstærker/belønner både de andre børn og pædagogen hans udtalelse ved at besvare ham og udvikle snakken og stille yderligere spørgsmål.

2. Deniz kan være blevet ekskluderet fordi han ikke er en del af det sproglig fælleskab i bh. Fordi han ikke er tryg i sit danske sprog, lukker han sig ind i sig selv. Hans sproglige udvikling er gået langsommere fordi han ikke har fået det danske sprog ind fra fødslen. Hans relationer er ikke blevet udviklet fordi han ikke kan kommunikere og han kan ikke kommunikere fordi han ikke har nogle relationer.

3. øget fokus på den sprogindsats der er i forhold til Deniz, sprogpædagogen i bh skal ikke lære ham sætningen udenad, men have flere timer med sproglege og sprogpakken.

4. I stressede situationer med for lidt voksne til for mange børn vil de fleste pædagoger implementerer behaviorisme i større eller mindre udstrækning for at ”overleve”

5. Jeg opfatter behaviorisme som et negativt ord.

Hvordan passer børnehaver og skolers aldersopdeling af børn til Vygotsky’s begreb NZU?

De passer ikke ret godt ind i Vygotskys begreb om NZU, fordi de tvinger børnene ind i bestemte rammer for hvad de skal kunne og hvad de skal lære som det næste. I Vygotsky’s verden ville man tilstræbe en helt individuelt baseret undervisning og skolegang, hvor underviser så på hver enkelt elevs viden og den nærmeste udviklingszone. Skoler der kører rullende skolestart nærmer sig måske lidt bortset fra at det kun handler om alder.

Hvorfor er dansk et svært sprog at tilegne sig?

Dansk er et svært sprog at tilegne sig fordi vi på dansk har en meget udtydeligt udtale på grund af konsonant- og vokalsvækkelse. Derudover det såkaldte ”danske stød” der gør det svært at identificere et ords enkelte stavelser.

Hvad betyder ”caretakerese”?

Begrebet caretakeese læner sig op at begreberne motherese og fatherese, men omfatter andre omsorgspersoner end forældrene. Begrebet dækker over at den voksne (mor, far, caretaker) tilpasser sin stemme til barnets niveau. Den voksne søger for at tale med lav hastighed, holde øjenkontakt, holde pauser og tale tydeligt.

Kan person-lig kontakt afløses af TV eller ipad mht. sprogtilegnelse?

Nej, det TV og brug af ipad kan aldrig helt afløse den personlige kontakt og kommunikation. Det kan sagtens fungere som supplement og er vigtige at inddrage fordi de i forvejen er en stor del af børns opvækst i dag.  Den personlige kontakt er dog altid vigtigst, for som nævnt ovenfor er de i sprogtilegnelsen afhængige af f.eks. øjenkontakt og en stemme der tilpasser sig specifik til barnet og der kan ipad og tv ikke give.

Sproglig udvikling vil kun ske gennem relationer og kommunikation med disse relationer, og børn der ikke stimuleres gennem samtale udvikler ikke et ordentligt sprog.

Hvorfor bør vi også pege på de ting, vi benævner for børn?

Ved at pege kan vi hjælpe børnene til at skabe forbindelse mellem ting og ord, objekt og benævnelse og ved at pege kan vi også understrege for børnene hvad vi mener.

Hvorfor er genraliseringer vigtige?

Generaliseringer er vigtigt fordi de er med til at skabe forståelser for forskelle og ligheder. Generalisering hjælper barnet til at forudsige hvad nye ord betyder, hvilke kategori de er i osv.

Besvar spørgsmål 6, s.50.

1.27

2.11

3. I den første øvelse kunne jeg over dobbelt så mange ord som den anden.

4.Mine forældres og min mormors have, min egne terrasse-have.

5. meget svært, forsøge at visualisere ord med j som forbogstav, tænke j+vokal og tænke dem igennem.

6. Vi husker bedre i billeder vi kender og kan associere følelser, begivenheder og personer til. Ord står i forbindelse med andre ord i netværk i hjernen.

Meget få kan direkte visualisere ord for sig i hovedet.

Hvad menes med ”undervisningstonen” og ”udvekslingstonen”?

Undervisningstonen: Det er den voksne der taler, monologiske  og lineære træk, børnene lytter og svarer til den voksnes instruktioner. Undervisningstonen skaber en asymmetrisk relation mellem voksne og børn.

Udvekslingstonen: Både børn og voksne taler og tager initiativ til at tale. Dialogiske og cirkulære samspil. Udvekslingstonen skaber en ligeværdige, symmetrisk relation.

Hvad er pædagogens opgave mht. stereotype forestillinger om børn og forældre?

Det er pædagogen opgave at løsrive sig fra gængse/personlige/medieskabte stereotype forestillinger om børn og deres forældre for at møde dem alle på lige vilkår og kommunikere lige åbent med dem alle.

Hvad betyder det, at ”kultur er noget, vi gør”?

Det komplekse kulturbegreb omfatter det at vi i dag konstant befinder os i en lang række forskellige kulturmøder livet igennem. Vores egen kultur står derfor altid overfor mulig forandring, man kan ændre vaner, praksis, spisevaner osv.

Kultur er en dynamisk proces der altid skabes mellem mennesker – den måde vi taler sammen på, tænker på, møder hinanden på.

En persons kulturelle identitetsdannelse sker i dag i mange forskellige sammenhænge.

Individuel portfolio uge 50

Denne uges centrale begreber har været: ”den professionelle samtale” –herunder lytningsniveauer, spørgsmålstyper, spejling og værktøjer, sprogtilegnelse og sprogpædagogik, digital og analog kommunikation, inkongruens og kongruens, den tredelte sprogmodel, kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation.

Den professionelle samtale:

I den professionelle samtale står anerkendelse som det først man skal være opmærksom på. I en relation mellem en pædagog og en bruger ligger der ofte allerede en defineret magt-position til fordel for pædagogen, men her betyder anerkendelse at betragte den anden som en legitim anden. På den måde kan magtforholdet udlignes og begge parter vil føle sig set og hørt i samtalen og opleve ligeværdighed.

Det er det som professionel vigtigt og gavnligt at benytte sig af bestemte spørgsmålstyper. Her kan vi bruge Karl Tomms skema(her i udvidet form) til overblik over forskellige typer af spørgsmål og deres anvendelse.

 Vi er mest trygge og vant til at bruge de lineære (årsag-virkning) og de strategisk spørgsmål, men må øve os på nærmere at bruge refleksive og cirkulære spørgsmål for at gå fra en årsag-virknings-forståelse til en cirkulær forståelse.

I samtalen med brugeren kan man benytte sig af forskellige metoder/værktøjer som kan fremme brugerens følelse af anerkendelse og respekt, f.eks. spejling og nøgleord. Spejling foregår mere eller mindre bevidst og kan foregå både gennem spejling af den andens kropsholdning eller mimik, men også ved at spejle det den anden siger, f.eks. ”det jeg hører du siger er..”, eller ”jeg kan forstå på dig at..”.

Efter et stillet spørgsmål skal der selvfølgelig lyttes til svaret og her findes 3 forskellige lytteniveauer. Lytteniveau 1 henviser til at det vi kalder indre lytning, hvor vi tager udgangspunkt i egne erfaringer, kommer med råd og vejledning. Dette lytteniveau ses ofte i venskabs-relationer. Lytteniveau 2 kalder vi fokuseret lytning,  hvor vi lytter uden at bedømme eller evaluere det der bliver fortalt. Vi lader os opsluge af fortællingen og motiverer fortælleren til at fortælle mere.

På lytteniveau 3, global lytning, som er det niveau vi som professionelle skal stræbe efter. Her lever vi os ind i fortællingen med både kropssprog, mimik og vi lytter så at sige med alle sanser for at  forstå. Her vil vi også sætte ord på det vi hører og observerer, f.eks. ” ”Jeg kan se du bliver helt lettet, hvordan kan det være?”

”Jeg kan høre du bliver helt glad i stemmen når vi taler om det her, hvordan oplever du det?.

  

Hvis den professionelle samtale ikke går godt, eller er svær af forskellige årsager kan pædagogen benytte sig af forskellige værktøjer for at få gang i eller komme videre i samtale. Det kunne f.eks. være:

LØFT (løsningsfokuseret tilgang): mirakel-spørgsmål, skala-spørgsmål, undtagelses-spørgsmål.

Klub-metaforen: ”stille pigers klub” – rolle i klubben, se problemet fra en anden vinkel, problemet er ikke en del af mig, men jeg er sat i den rolle. Melde sig ud af klubben. Eksternalisering af problemet.

Positioner:3 papirer på gulvet-øvelse, dyrke empati, sætte sig selv i den andens position, hvordan ser jeg den anden og mig selv fra den andens position. : farver på gulvet. Hvordan føles det at være på en anden farve? Hvad skal der til før du kommer over på den anden farve?

Billeder: vise barnet billeder af forskellige situationer for at få det til at relatere til det og bedre kunne sætte ord på det. Symboler.

De 6 tænkehatte: giver mulighed for at komme ud af vante roller.

Analog og digital kommunikation:

Indenfor kommunikation opererer vi med to forskellige begreber; den analoge og den digitale kommunikation.

Begreberne kan fungere som analyseredskab til at forstå eget og andres kommunikative udtryk.

Den digitale kan beskrives som den entydige kommunikation. Ved hjælp af viden om forskellige tegns betydning kan vi give mening til objekter. Det kan f.eks. dreje sig om at lære at skrive og læse sprog, hvor forståelsen først kommer når tegn og koder er tillært.Den digitale kommunikation er rationel og logisk og vil altid være  indholdsbaseret.

Den analoge kommunikation derimod er mangetydig og lægger op til tolkning fra alle parter i kommunikationen. Vi vil gerne se en grad af sammenhæng mellem det der siges og måden det siges på. Her gælder det ofte om den kommunikation der ligger udenfor det rent verbale, alt det der ligger ved siden af sproget (paralingvistisk), f.eks. kropssporg, intonation, trykfordeling m.m.

Hvor den digitale kommunikation var indholdsbaseret er den analoge relationsbaseret .

Vi benytter altid både det digitale og analoge niveau i kommunikation og det er med til at skabe mening. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem de 2 niveauer taler vi at der er inkongruens. Det vil sige at der er uoverensstemmelse mellem det der kommunikeres og måden det kommunikeres på (f.eks. jeg siger: ”du er sød”. Men jeg ser sur ud, har armene over kors, himler med øjnene el. lign.)  Hvis jeg derimod siger noget og bruger min analoge kommuniaktion som modtager forventer er der kongruens (f.eks. jeg siger ”du er sød”, og jeg smiler, har åbne arme, blinker, griner osv.) Sker der alligevel en uoverensstemmelse mellem de to niveauer kalder vi den for en dobbeltkommuniaktion.

Kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation

Kropslig kommunikation:

Tegnene er kun defineret ved hjælp af kroppen. Parterne i kommunikationen skal kunne aflæse koderne/tegnene for den kropslige kommunikation der er i spil.

De signaler en person udsender med sin krop og af iagttageren opfattes som informations- og betydningsbærende.

Kropslig kommunikation hører under den analoge kommunikation gennem ansigtsudtryk, tonefald, intonation, kropssprog, rytme osv. Den tolkes automatisk og på tværs af kulturelle koder og ligger uden for det verbale sprog.( den er para-lingvistisk)

Ift. læringsmål for modulet: som pædagog skal vi have viden om kropslig, analog kommunikation og have viden om hvordan vi selv bruger det og aflæser det hos andre. Det er en betydningsfuld del af menneskers opfattelse af hvordan vi kommunikerer og træning i analog kommunikation er nødvendig fordi vi oftest benytter os af digital kommunikation.

Æstetisk kommunikation:

Den æstetiske kommunikation er svær at analyse, fordi den er meget detaljeret.

Æstetikken beskæftiger sig med ”skønheden”, smukt vs. grimt, kunsten, hverdagslivet. Alt hvad der beror på sanserne, altså det der er derude som sender information til mig, som jeg kan opfatte med mine sanser = æstetisk udtryk.

Skelnen mellem kropslig og æstetisk kommunikation?

Det er ikke væsentligt at skelne mellem kropslig og æstetisk kommunikation da de læner sig op ad hinanden og begge udmunder i den analoge kommunikation.

Ift. læringsmål for moluet : vi skal have viden om og kunne genkende og anvende æstetisk (altså analog) kommunikation.

Kognitiv kommunikation:

Det kognitive angår viden og det vi kan erkende og forstå. Sprogfilosofisk kaldes de deskreptive/beskrivende sætninger som enten er sande eller falske for kognitiver eller de tilskrives kognitiv mening. Erkendelsesniveau, kan jeg tro eller ikke tro på noget.  Rent deskreptivt – tager ikke synes/synes ikke godt om –faktorer med.

Entydig (digital) kommunikation, rationelt, logisk, indholdsbaseret.

Digital kommunikation = kognitiv kommunikation

Ift. læringsmål for modulet: viden om, kunne genkende og selv anvende digital kommunikation.

Hvad fik jeg ud af at lære om disse begreber på denne måde?

Som afslutning på ugen skulle vi arbejde med de begreber vi indtil nu har lært. Hver gruppe fik udleveret 14 cases og skulle her vælge 2 ud som skulle bruges til at illustrere vores viden om nogle begreber gennem videoklip. Jeg synes denne måde at arbejde med begreberne på var anderledes og spændende og jeg kunne godt mærke hvilke begreber jeg skulle arbejde mere med og læse yderligere op på.

Anvendt litteratur:

Jensen & Ulleberg: Mellem ordene, kap 7,14,15,16

Kjertmann, Kjeld: ”Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund”. (ITSL)

Svensson, Ann-Katrin: ”Legens betydning for barnets sprogudvikling”. I: Skibet er ladet med. (ITSL)

Cornett & Bakdal: Befri samtalen

Individuel portfolio uge 49

Mine forventninger til min læring i modul 3:

På modul forventer jeg at lære hvordan jeg bør/kan/skal kommunikere professionelt med alle dem jeg kommer til at møde i mit pædagogiske virke, f.eks. børn, forældre, andre ”professionelle” osv.

Jeg forventer at få teoretisk viden om forskellige kommunikationsteorier/opfattelser, og bruge dem til analysere forskellige kommunikationssituationer, men også viden om hvordan  jeg selv kan omsætte det til praksis.

Centrale begreber og forståelser:

I undervisningens første uge har de centrale begreber bl.a. omfattet: Virkelighedsforståelse, konflikter i kommunikation, systemisk teori kommunikationsmodeller, mediekultur, mediebrug som pædagog. 

Virkelighedsforståelse (litteratur: Maturana, Oles papir)

Vi skal være bevidst om vores eget ansvar for hvordan vi tænker og for bevidsthed om at andre kan tænke anderledes.

”Ethvert system handler perfekt i henhold til de for-forståelser og logikker det har” à

Vi forstår alt på baggrund af vores for-forståelser, logikker og præmisser i vores eget autopoetiske system. (Autopoetisk = selvrefererende system.)

Hvordan vi fungerer i samspil med andre, kan bl.a. være med til at forklare, hvorfor vi ofte misforstår hinanden. Da alle mennesker er selvrefererende, vil vi forsøge at forstå hinanden gennem vores egen viden og vores egne erfaringer.

Al beskrivelse af virkelighed er iagttager-afhængig og vil altid konstueres ud fra iagttageren/den beskrivende. Virkeligheden er altså en konstruktion, og derfor findes der ikke en objektiv virkelighed. Ting eksisterer kun i kraft af at blive beskrevet  af iagttageren.

Det er sproget  der skaber virkeligheden, ikke kun verbalt også tanker og kropssprog. Gennem sproget skaber vi forbindelser, mening og sammenhæng à virkeligheden.

Nøgleord: autopoeise, univers vs. multivers, sprog, iagttager-afhængig virkelighed, brud med objektivitet, social konstruktion.

Konflikter i kommunikation: 

Konflikter opstår fordi vi hver især tror vi kender den endegyldige sandhed som passer til vores virkelighed, men i egentlig er der lige så mange virkeligheder/sandheder som der er mennesker. 

I kommunikationen med andre støder disse sandheder sammen fordi vi ikke anderkender den andens virkelighed/sandhed og deraf opstår konflikten. Vi skal ikke søge eller forsøge at være enig i den andens sandhed, men i stedet anerkende og respektere at den andens virkelighed/sandhed eksisterer. Vi kæmper ikke om retten til den ”rigtige” sandhed eller virkelighed. Anerkendelsen af at den andens sandhde er lige så sand for den anden som min er for mig vil føre til konfliktfri kommunikation. 

Budskab: konflikter får ikke næring hvis vi vælger at anerkende at den anden har ret til en anden virkelighed end min egen.

For os som pædagoger:

Vi skal møde alle brugere/mennesker med åbent sind og være modtagelig overfor andre virkeligheder end vores egen.

Kommunikationsmodeller  (IP kommunikation)

Transmissionsmodellen:

En overføringsmodel (transmission)

Det enkelte individ er central og kommunikation opfattes udelukkende som en overføring af budskaber mellem individerne, modellen er karakteriseret ved monologisme.

Kommunikationen bliver opfattet som en lineær process  og analyseres sådan og tager ikke højde for kompleksiviteten i den kommunikation der er mellem mennesker.

Antagelse at der findes noget information derude som jeg kan overføre til dig, uden tanke for hvordan du opfatter det, eller om du har en anden opfattelse end mig.

·      Afsender à budskab à modtager

Transaktionsmodellen:

Kommunikation opfatttes som et relationelt fænomen hvor begge parter er aktive i meningsdannelsen og fortolkning. Denne model er karakteriseret ved at have fokus på dialogen (fremfor monologen). Transaktion betyder her forhandlinger og gensigdighed og kommunikationen ses som en cirkulær proces (det er umuligt at sige hvornår kommunikationen starter.)

I transaktionsmodellen er det kommunikationen der skaber virkeligheden, det er den måde vi er i verden sammen med andre på. Vi bliver til i dialog og relation med andre.

Bateson: Virkelighed er forskellige fra person til person. Vi tolker og reagerer ud fra hvad vi har lært og lavet og hvem vi er.

Den fysiske objektive verden findes ikke absolut – hver sin subjektiv opfattelse. Der findes en forhandlet objektiv virkelighed som vi er enige om fx klasselokale.

Forhold og indhold: Indhold er sagen vi kommunikerer og forhold er den relation der er imellem de parter der kommunikerer.

Vigtigt at være opmærksom på hvilken relation man har.

Bateson; optaget af forhold fremfor indhold, vurdere forholdet hele tiden ubevidst, man kan aldrig tilsidesætte følelser. ”Ingen ord er udelukkende ord”. Den mindste enhed der er betydning for vores kommunikation er relationen (det vigtigste) Indhold fortolkes afhængig af relationen.

Mediekultur:

Medierne i dag er under forandring og vi ser i dag mere brugerproduceret indhold i medierne end tidligere. F.eks. læser vi aviser og ser nyheder på tv, men disse medier har hjemmesider med yderligere information, debatforum, kommentarfelter, videoer, mulighed for at dele til sociale medier osv. Tidligere har den slags fungeret som en envejs-kommunikation, men nu er der langt mere interaktion. Det svækker afsender-mediets autoritet og gør brugerne langt mere ligestillede med det pågældende medie. 

I dag er der også mere rent brugerproduceret indhold, f.eks: blogs, facebook, twitter, linkedin. Brugerne kan i langt højere grad end tidligere selv sammensætte nyheder og altså vælge ud hvad der er interessant à proces af kuratering.

Pædagogen og medier:

Pædagogens opgave er at skabe lige muligheder for brugere  ift. de forskellige medier(demokrati i medierne) fx alle børn skal have adgang og mulighed for at udvikle evne til at bruge alle medier. 

Det er vigtigt at man som pædagog ikke udvikle ”mediepanik”, være opmærksom på at følge med i udviklingen selv og være en del af det i en sådan grad at man kan lære fra sig. Det er i orden at være opmærksom på overdrevet brug og stille sig kritisk, men samtidig også vigtigt ikke at panikke udadtil og forholde sig åbent.

Hvad fik jeg ud af at lære om disse begreber på denne måde?

De første tekster (især Maturana) var svære at læse, men efter forelæsningen over dem, forstod jeg det meget bedre.

I undervisningen om mediekultur fik vi mange eksempler på mediepanik og mediebrug og det gjorde det meget nemmere at forholde sig til hvornår vi ser det i praksis, både privat og professionelt.

I undervisning om interpersonel kommunikation skulle hver gruppe fremlægge en del af teksten for resten af klassen og derefter lægge op til diskussion. Min gruppe skulle fremlægge 2 modeller for kommunikation. Jeg synes denne form for undervisning var svær, men samtidig spændende og udfordrende selv at skulle reflektere og vurdere hvad der var vigtigst og hvordan vi bedst fik formidlet stoffet til de andre i klassen. Jeg synes dog at stoffet var tilpas svært til at en gennemgang fra underviser havde været brugbar først og så efterfølgende kunne man lave fremlæggelser.

Anvendt litteratur:

Jensen & Ulleberg: Mellem ordene, kap. 3 (systemisk kommunikationsteori), kap.1(21-31),2 (54-57)5,6 (114-118)

Clemmensen & Faurholt: Mediekultur

Manturana: Fra væren til handlen

Oles papir: hvad er virkelighed –egentlig