Digitale Medier

10.12.14

1.Hvordan kunne I lære børn og unge at sætte ord på egne udtryk / analoge reaktionsmønstre?

Samtaler med de børn som har nogle kropslige reaktioner, og sætter ord på det. Samtaler hvor vi sætter ord på de udtryk og reaktionsmønstre som børnene har, stiller motiverende spørgsmål og benytter os af aktiv global lytning. I forhold til konfliktløsning mellem to parter kan vi hjælpe dem med at sætte sig i den andens sted.

2.Hvordan vil I sørge for at inddrage både digitale og analoge komm.-former i pædagogisk arbejde?

Den Digitale kommunikationsform er rationel og logisk, derfor er det noget vi i forvejen gør automatisk.

Den analoge kommunikation kan vi inddrage ved hjælp af æstetiske udtryksformer f.eks. Musik og drama.

Hvis man f.eks. Vil lave en emneuge i en børnehave om ænder, så starter man med at anvende den digitale kommunikationsform til at give børnene viden om ænder. Hvorefter man går over til den analogiske del, hvor børnene kropsligt skal illustrere en and/andeliv.

3. Hvilke forhold mht. kulturbaggrund og religion kunne I forestille jer som problematiske i pædagogisk arbejde?

Dreng/pige opdragelse

Økonomisk baggrund

Madpolitik

Behandling af udviklingshæmmede

Psykisk belastede

Kvindelig/mandlig relationer

Kvindelig/mandlig proffessionelle relationer

02.12.14

Bloggen

Vi vil oprette en side til hver af gruppens medlemmer til den individuelle portfolio, og gruppens portfolio vil vi lægge ind som indlæg under de forskellige fags sider, som vi allerede har oprettet på bloggen.

Gennem de individuelle portfolio-spørgsmål, kan vi i gruppen diskutere os frem til en fælles gruppe-portfolio og dermed få opfyldt de opstillede læringsmål for modul 3.

Forskellen på en hjemmeside og en blog er at på bloggen er der jævnligt udskiftning i indlæg. Det fremhæves at bloggen er en nem publiceringsplatform, hvorimod en hjemmeside trods mange opdatering er en statisk en-vejskommunikation. Bloggen er en slags privat hjemmesiden hvor det er nemt at opdatere med korte tekster og billeder.

Et eksempel på en blog kunne være shutline.dk (privat blog, i sammenhæng med firma), manrepeller.com (selvstændig, professionel blogger fra usa).

For at blog kan være velfungerende skal der være korte indlæg, billeder, interessante emner, mulighed for debat/kommentar, selv-promovering, personlige indlæg.

På bloggen bør man undgå for lange indlæg, lukket forum, envejs-kommunikation, ren tekst uden billeder.

Demokrati

Det kan være et problem hvis pædagoger/voksne har berøringsangst med nye medie.

Når pædagoger/voksne mediepanikker får børnene ikke lov til at udforske nye medier fordi de voksne ikke selv har kendskab til dem. En handicappet kan have brug for hjælp med at deltage i mediedebatten, men der kan opstå en barriere hvis den pædagog der hjælper har en anden mening og ikke ønsker at formidler den handicappedes budskab/mening.

Dette begrænser også deres ytringsfrihed, fordi de ikke selv har mulighed for at udtrykke sig skriftligt gennem mediet.

Når vi laver forældre-kontrol  og overvåger på børns brug af f.eks Ipad og computer begrænser vi også deres ytringsfrihed og private sfære.

Pædagogen skal sørge for selv at have indsigt i de nye medier der opstår og ikke være bange for at udforske dem selv for at inspirere borgerne til at benytte dem. Pædagogen må stille sin egen holdning til mediet til side og optræde professionelt for at sikre at borgene har adgang til at deltage på nye medier.

Vi kan godt være bekymrede for at nye medier vinder for meget indpas i institutioner, og at brugerne bliver for afhængige af dem.  Men vi mener samtidig at det bliver svært at undgå at brugerne selv interesserer sig for det og vil følge med i udviklingen, og de skal lære at manøvrere rundt i de nye medier.

Vi vil kunne iagttage borgernes brug med at skemalægge den tid de bruge på et bestemt medie, lytte til hvordan de taler om medierne, iagttage hvor dygtige de er til at bruge medierne. Pædagogernes mediebrug vil vi kunne iagttage ved at se hvordan benytter de medier der findes i institutionen og hvor trygge de er i brugen. Vi kan også iagttage hvor villige og omstillingsparate de er ift. at bruge nye medier.

Pædagoger kan bruge Intranet, Ipad i aktiviter fx musiklege, massagelege, youtube og forskellige spil/apps til læring og udvikling.

Vi kunne selv forestille os at bruge spil/apps på Ipad, finde musik, billeder og bøger til forskellige pædagogiske aktiviteter.

Børnene vil dog også selv kunne bruge spil/apps til egen læring og leg. De kan bruge ipad, computer, iphone.

Fælleskaber og socialisering

Af sociale fællesskaber dyrker i gruppen vi: Facebook, Instragram, Bloglovin, Snapchat, Nationen og tjekker flere af dem mange gange dagligt. Af faglige fællesskaber dyrker vi i gruppen: Its Learning, UCN-blog, LinkedIn.

En af fordelene ved at opbygge faglige fællesskaber at man kan opbygge let tilgængelig faglige netværk og man har et forum hvor man kan lufte problemer og overvejelser med kolleger, andre relaterede faggrupper (eks. lærer, psykolog og socialrådgivere) En anden fordel at man igennem disse netværk kan finde ny viden og jobmuligheder.

F.eks. LinkedIn kan fungere som et online professionelt portfolio hvor man kan skrive CV, erfaringer, interesser og dele det med mange andre i fællesskabet. UCN-blog kan fungere som bindeled mellem studerende og undervisere og sprede nyheder og jobmuligheder og gennem ens egen Facebook-profil kan man netværke med andre.

Ophavsret

Det kan være en udfordring at man i det pædagogiske arbejde ikke bare må bruge bøger, film og musik i aktiviteter uden at betale afgifter. Det kan være en begrænsning at der er ophavsret på de ting for så kan man ikke bruge dem i så vid udstrækning som man måske ville.  

Der er flere udfordringer ift. at overholde ophavsretten, idet vi tit bruger både Youtube, bruge andres billeder, offentligt tilgængelige profiler. Vi har sammen med det meget lidt viden om ophavsretten og lovgivning om ophavsret på internettet.

Vi ville synes det var træls hvis andre kopierede noget arbejde vi havde brugt tid på at lave og vi mener der er mange etiske problemer med at kopiere andres arbejde. I forhold til private billeder kan man også risikere at nogen bruge dem i ond mening og misbruge dem.