Individuel portfolio Jakob

Refleksionsspørgsmål: Dato 15/12-14 uge 51

Hvad har du fået ud af dagens undervisning?

Det at arbejde ud fra de tre domæner.

•      Produktions domæne.
•      Refleksion domæne.
•      Æstetiske personlige domæne.

Giver mig mulighed for, at se en diskussion ud fra mere end en vinkel. At have andre aspekter i mine iagttagelser, at kunne se objektivt på det jeg iagttager. Vi har alle en rygsæk med forudindtagethed, som farver vores holdninger.  Ved at lære os selv, at se ud fra andre perspektiver giver mere dybte i vores konklusion.

Hvordan og hvornår kan du bruge feedback i dit kommende arbejde som pædagog?

Feedback kan bruges i mange aspekter af sin dagligdag på arbejde. Når man giver feedback bør det overvejende være positivt. Negativ feedback giver grundlag for ikke konstruktiv diskussion.

Hvilken model for feedback kan du bruge hvornår?

Jeg bruger gerne løft modelen.

• Fokus på det der lykkes
• Fokus på de gange hvor der ER lykkedes
• Giver øje for stærke sider også som man måske ikke selv havde set
• Det handler om at ”løfte” andre

Hvis jeg giver løsningsforslag, bør det gøres sådan, at det er den jeg giver feedback der selv kommer med løsningen. Dette kan opnås ud fra den måde jeg spørger på.
Brug gerne fraser såsom, ”jeg kan se på dig at det ikke er den rigtige løsning, kunne det gøres på en anden måde” og derved lade personen selv komme frem til noget som kan bruges.

Det gælder ikke om at jorde folk, men løfte dem til bedre forståelse og tro på egen kunnen.

Professionel kommunikation.

Det jeg har fået ud arbejdet med kommunikation er.
Det gør mig i stand til at analysere den kommunikation brugeren levere. Forstå de signaler brugeren sender så forståelsen af kommunikationen bliver afstemt. Det at jeg har fokus på kommunikationen og hvad jeg skal være opmærksom på i kommunikationen når jeg kommer ud i praktik bør gøre mig mere opmærksom som pædagog. Jeg har valgt at indlægge denne uges (51) leverance i mit portfolio. Det illustrer det arbejde vi har leget med i denne uge i forhold til professionel kommunikation. 

Kropslig kommunikation

Vi har valgt at illustrere den kropslige kommunikation ved at vise en samtale i personalerummet mellem 3 kolleger der bruger deres kropssprog forskelligt.

Vi har for at tydeliggøre eksemplet valgt at inddrage begreberne kongruens og inkongruens. Disse begreber dækker over om der er overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør i kropssprog.

Vi har valgt denne løsning fordi vi mener det tydeligt viser at den kropslige kommunikation understøtter den verbale kommunikation. Hvis der er inkongruens, vil kroppens signaler dominere i modtagerens opfattelse  fremfor de sagte ord og bliver derfor forvirret. Kropssproget er de signaler, en person udsender med sin krop, og som af iagttageren opfattes som informationsbærende. 

Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den kropslige kommunikation fordi det ikke er alle mennesker der har mulighed for at udtrykke sig verbalt. Det er derfor nødvendigt at vi er i stand til at aflæse og forstå forskellige former for kropslig kommunikation. Samtidig skal vi som pædagoger være opmærksomme på at tilstræbe overensstemmelse mellem det vi siger og det vi udtrykker kropsligt.

Æstetisk kommunikation

Vi har valgt at illustrere den æstetiske kommunikation ved at vise en samtale mellem 2 personer, der netop er kørt ind i hinanden på parkeringspladsen. De taler ikke samme sprog, den ene taler dansk og den anden taler volapyk.

Vi har valgt at illustrere det på denne måde fordi vi mener det viser hvordan 2 mennesker der ikke har samme verbale sprog alligevel kan forstå hinanden. De opfatter hinandens kropslige signaler og opfanger følelser udelukkende gennem det de kan fornemme, mærke og sanse.

Vi fik inspiration til at illustrere det på denne måde fra vores tidligere modul hvor vi har arbejdet med drama, fortælling og udtryk.

Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den æstetiske kommunikation fordi vi mener det vigtigt for udvikle sanserne. Vi skal have viden om hvordan vi bevidst kan bruge kroppen til at udtrykke sig og kommunikere med. Derudover skal vi kunne lære andre hvordan de kan udtrykke sig gennem æstetisk kommunikation. Det vil give brugerne mulighed for at udtrykke sig gennem andet end udelukkende verbal kommunikation.

Kognitiv kommunikation

Vi har valgt at illustrere den kognitive kommunikation ved at vise en kommunikation mellem en pædagog og et barn der har tegnet på en tavle. Pædagogen spørger ind til tegningen og barnet beskriver hvad hun har tegnet.  Vi har valgt at illustrere den kognitive kommunikation på denne måde, fordi vi mener at det viser hvordan en ren kognitiv kommunikation kunne foregå. Kommunikationen er indholdsbaseret, entydig og rationelt.  Den kognitive kommunikation står dog, som vi ser det, sjældent alene, fordi vi ikke er robotter. Både afsender og modtager bruger og aflæser den kropslige kommunikation  til enten at informere eller forstå den anden.

Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den kognitive kommunikation hvis man møder en bruger som udelukkende kommunikerer kognitivt. I det tilfælde ville hjælpe brugeren at lære at bruge den kropslige og den æstetiske kommunikation også, fordi vi har brug for flere niveauer i vores kommunikation.

Individuel portfolio uge 50

Jakob:

Hvilke begreber har været centrale?

Digital og analog kommunikation og sprogudvikling samt sprogpædagogik

Kompleks kommunikation, Æstetisk kommunikation og Kognitiv kommunikation

Transaktion vs. transmissions kommunikation, global aktiv lyttende, De 6 tænkehatte, Forskellige sandheder/virkeligheder

Hvad har jeg fået ud af at arbejde med disse begreber?

Sprogudvikling ifølge Kjeld Kjertmann bør startes meget tidligt. Allerede som 1 årige er vi modtagelig for prægning af sproget. Ifølge Kjertmann bør man stimulere barnet, i dennes sproglige udvikling for at gøre barnet sulten og søgende i for at lære sproget. Jo før man starter jo bedre muligheder skaber man for sit barn, at kunne klare sig godt i skolen. Igen er det vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på tidlig sprogudvikling. På speciel området kan med fordel tidligt sætte ind med tegn til tale. Den gruppe af borger der høre til den komplekse gruppe af borger, kan det at kunne kommunikerer være livsvigtigt. At være er at kommunikerer (Kirkebæk Birgit 1996)

Arbejdet med digital og analog kommunikation giver mig en forståelse for, at kunne bruge begreberne i min analyse af borgeres kropssprog. Det at kunne aflæse det der bliver sagt imellem linjerne, gør mig i stand til at opnå en bedre forståelse af den gode/dårlige kommunikation. Ved at forstå de signaler (æstetisk kommunikation) man sender og viser med kroppen, når man kommunikerer, fremmer min forståelse af det der kommunikers. Ved at kunne aflæse barnet eller den voksne, om der er kongruens eller inkongruens i forhold til det man siger, eller det man viser med kropssproget, gør mig i stand til, selv at sende de rigtige signaler så modparten forstår det jeg prøver at kommunikerer. Alle begreberne pakker jeg sammen i en lille fantasi rygsæk, som jeg ved lejlighed pakke ud når jeg analyserer andres forsøg på kommunikation. Det at kunne forstå andres måde at kommunikerer er vigtig for ikke at skabe konflikt. Mange konflikter kan afsværges hvis vi forstår og kan læse modpartens digitale tale og deres analoge kropssprog.

Case 1

https://www.youtube.com/watch?v=5KzacbFI-eY

I casen ser vi et eksempel på global lytning, hvor pædagogen lytter aktivt uden at drage konklusioner for borger. Hun læser de signaler borger viser med sit kropssprog hvorefter hun spørger, så det er borger der selv kommer frem til, at det er godt at søge hjælp ved de voksne.

I kommunikationen med andre skal jeg som pædagog indse, at der er andre virkeligheder end min egen. Vi kommer alle med forskellige kulturelle baggrunde. Nu er det ikke kun religion, men også forskellige sociale lag.

I min case fra sidste indlæg, beskriver jeg en situation med en mor og en pædagog. I denne case anskuer jer at moderen ikke har problemer med økonomi, men prøver jeg, at se det ud fra at hun kommer fra det vi kalder for dårlige sociale lag, hvordan ville kommunikationen så blive?

Et eksempel kunne være. Jeg ville straks som pædagog antage en forsvarsposition og derved lukke kommunikationen inden den kommer i gang. Jeg ville være forudindtaget i mit forhold til moderen og allerede inden kommunikationen kommer i gang have en holdning til hvorfor hendes datter Lise ikke har frugt med.  

Det jeg skal lægge mærke til i min kommunikation med moderen, er det kropssprog hun signalere. Er der kongruens i det hun siger og det hun viser med sit kropssprog

Det jeg lægger op til i casen er transmissions kommunikation, hvor jeg giver moderen mulighed at rette madpakken til, uden at jeg dikterer hvad hun skal gøre. Normalt ville en regel være, transaktion, når den skal kommunikeres ud, men i dette tilfælde gøres der en undtagelse, da Lise er meget kræsen.  

 Fiktivt Eksempel:

Mor Grete giver hver dag sin datter lise en muffin med i børnehaven i stedet for frugt.

Det jeg ønsker som pædagog at kommunikerer ud til Grete er, at børnehaven har vedtaget regler som betyder at børnehaven er en sund børnehave og derfor kan Lise ikke have en muffin med hver dag i stedet for frugt.

Pædagog: Grete du kan nok se, at når vi har en sund børnehave, så er det ikke et godt signal at Lise har en muffin med i stedet for frugt.

Grete: Jo det er også meget godt, men Lise er meget kræsen og jeg har prøvet næsten alt. Jeg syntes det er bedre at hun spiser en muffin end slet ingen ting.

Nu har jeg som pædagog hørt den sandhed Grete oplever i sin dagligdag. Jeg acceptere Gretes virkelighed, men prøver at præge hende til en sundere måde at give Lise et mellemmåltid på.

Pædagog: Grete kunne du ikke prøve at smøre en grovbolle i stedet for muffin. Dette vil sende et bedre signal til de andre børn og derved ikke skabe så meget konflikt omkring hvad man har med til frugt hver dag. Det er ok, at ikke alle børn kan lide traditionel frugt.

Grete: Jo det vil jeg prøve for Lise elsker mine grove boller. Sikke en god ide du gav mig.

Jakob: Individuel portfolio uge 49

Hvilke forståelser og begreber har været centrale?Hvad er virkelighed. Virkeligheden kan være meget forskelligt fra person til person. Begge kan være til samme forelæsning, men uddrager forskellige meninger af betydningen af undervisningen. Vi kan have forskellige sandheder, altså den sandhed det enkelte individ oplever.
Hvad lærte jeg ved at arbejde med dette og på denne måde?
Det som jeg har fået ud af denne intro til den gode kommunikation er at, vi har hver vores sandhed. Vi skal accepterer at hans/hendes sandhed er lige så rigtig som den sandhed jeg selv oplever. Kan vi accepterer dette fjerner vi grundlaget for konflikt. Maturana beskriver spørgsmålet omkring eksistensbegrebet. Det som Maturana siger er, alt hvad der kan beskrives/italesættes findes. Findes lyd? hvis der ikke er nogen der høre lyden. Kan man beskrive noget man ikke har hørt? Nej det er alt hvad man kan italesætte, også det man italesætter i tankerne som findes. Da lyd er noget som skal høres og bearbejdes i hjernen, som derved giver svar på hvad lyden er.
For at jeg som pædagog skal kunne stræbe efter den gode dialog med forskellige borger typer, skal jeg have virkelighedsbegrebet i tankerne. Jeg skal kunne accepterer den virkelighed som borgerne kommer med og se bort fra min personlige virkelighed for at fremme dialogen og ikke skabe en konflikt. Den virkelighed moren, faderen eller kollegaen kommer med er lige så virkelig, som den virkelighed jeg oplever. Det vil sige, at hvis jeg møder i samtalen med moren, faderen eller kollegaen og kun fokusere på min virkelighed, så er det at jeg skaber grundlaget for konflikt. Det jeg kan gøre for at skabe en god kommunikation er, at acceptere den virkelighed moren, faderen eller kollegaen kommer med som værende sandhed, men samtidig prøve at præge dem med min sandhed.

Fiktivt Eksempel:

Mor Grete giver hver dag sin datter lise en muffin med i børnehaven i stedet for frugt.
Det jeg ønsker som pædagog at kommunikerer ud til Grete er at børnehaven har vedtaget regler som betyder at børnehaven er en sund børnehave og derfor kan Lise ikke have en muffin med hver dag i stedet for frugt.

Pædagog: Grete du kan nok se, at når vi har en sund børnehave, så er det ikke et godt signal at Lise har en muffin med i stedet for frugt.

Grete: Jo det er også meget godt, men Lise er meget kræsen og jeg har prøvet næsten alt. Jeg syntes det er bedre at hun spiser en muffin end slet ingen ting.

Nu har jeg som pædagog hørt den sandhed Grete oplever i sin dagligdag. Jeg acceptere Gretes virkelighed, men prøver at præge hende til en sundere måde at give Lise et mellemmåltid på.
Pædagog: Grete kunne du ikke prøve at smøre en grovbolle i stedet for muffin. Dette vil sende et bedre signal til de andre børn og derved ikke skabe så meget konflikt omkring hvad man har med til frugt hver dag. Det er ok, at ikke alle børn kan lide traditionel frugt.

Grete: Jo det vil jeg prøve for Lise elsker mine grove boller. Sikke en god ide du gav mig.

Kontekst information inden for kommunikation:

Hvad der kan se lidt pi-kært ud ud i en kontekst, har en helt anden betydning i en anden kontekst.
I mit fiktive eksempel med moderen Grete, er også et eksempel på hvordan rammerne for konteksten kan opfattes forskelligt. Grete har en datter der er meget kræsen samt ønsket fra Grete om ikke at skabe en konflikt over indholdet af det lille mellemmåltid . Grete fokuserer udelukkende på sin datters velbefinde evne til at håndtere en konflikt med sin datter. Det vil sige, at Grete ser en anden kontekst i forhold til dette lille mellemmåltid datteren skal indtage i børnehaven. Pædagogen opfatter nogle helt andre rammer for konteksten end Grete. Pædagogen har nogle helt klarer rammer for hvad der er sundt at indtage til frugt i børnehaven. Det vil sige, at pædagogens kontekst er noget anderledes fra Gretes, men for ikke at skabe en konflikt med Grete, anderkender hun Gretes afmagt ved at give hende en udvej for problemet. Pædagogen sikre den gode dialog med en forældre ved at lukke en dør, men i det samme åbner pædagogen en ny.
Sætter vi den fiktive case ind i en kommunksationmoddel er det transaktionmoddelen. Der er forhandling, lighed, dialog og den er cirkulær. 

Mediekultur.
Medier i dag er i rivende udvikling. Som bruger af medier bliver vi dag inddraget direkte i den kommunikation der er fra medie til modtager. De sociale mediers indtog i medie verden gør mediebilledet levende. Levende i den forstand at modtageren er med til at levere stoffet til udgiverne. Før i tiden var det en envejs kommunikation fra avis til læser, men i dag foregår kommunikationen både i den trykte avis samt den internet baseret avis, hvor læseren hurtigt kan kommenterer, debattere og gøre den mere levende. Vi som pædagoger skal forholde os til den udvikling der er i medierne, så vi kan yde den rigtige støtte til de borger vi arbejder ved. Vi skal i vores arbejde sikre lige adgang for alle borger uanset hvor de kommer fra og hvilke kår. 

x