Del 1
Kropslig
kommunikation
Vi har valgt at illustrere den kropslige kommunikation ved
at vise en samtale i personalerummet mellem 3 kolleger der bruger deres
kropssprog forskelligt.
Vi har for at tydeliggøre eksemplet valgt at inddrage
begreberne kongruens og inkongruens. Disse begreber dækker over om der er
overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør i kropssprog.
Vi har valgt denne løsning fordi vi mener det tydeligt viser
at den kropslige kommunikation understøtter den verbale kommunikation. Hvis der
er inkongruens, vil kroppens signaler dominere i modtagerens opfattelse fremfor de sagte ord og bliver derfor
forvirret. Kropssproget er de signaler, en person udsender med sin krop, og som
af iagttageren opfattes som informationsbærende.
Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den
kropslige kommunikation fordi det ikke er alle mennesker der har mulighed for
at udtrykke sig verbalt. Det er derfor nødvendigt at vi er i stand til at
aflæse og forstå forskellige former for kropslig kommunikation. Samtidig skal
vi som pædagoger være opmærksomme på at tilstræbe overensstemmelse mellem det
vi siger og det vi udtrykker kropsligt.
Æstetisk kommunikation
Vi har valgt at illustrere den æstetiske kommunikation ved
at vise en samtale mellem 2 personer, der netop er kørt ind i hinanden på
parkeringspladsen. De taler ikke samme sprog, den ene taler dansk og den anden
taler volapyk.
Vi har valgt at illustrere det på denne måde fordi vi mener
det viser hvordan 2 mennesker der ikke har samme verbale sprog alligevel kan
forstå hinanden. De opfatter hinandens kropslige signaler og opfanger følelser
udelukkende gennem det de kan fornemme, mærke og sanse.
Vi fik inspiration til at illustrere det på denne måde fra vores
tidligere modul hvor vi har arbejdet med drama, fortælling og udtryk.
Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den
æstetiske kommunikation fordi vi mener det vigtigt for udvikle sanserne. Vi
skal have viden om hvordan vi bevidst kan bruge kroppen til at udtrykke sig og
kommunikere med. Derudover skal vi kunne lære andre hvordan de kan udtrykke sig
gennem æstetisk kommunikation. Det vil give brugerne mulighed for at udtrykke
sig gennem andet end udelukkende verbal kommunikation.
Kognitiv kommunikation
Vi har valgt at illustrere den kognitive kommunikation ved
at vise en kommunikation mellem en pædagog og et barn der har tegnet på en
tavle. Pædagogen spørger ind til tegningen og barnet beskriver hvad hun har
tegnet. Vi har valgt at illustrere den
kognitive kommunikation på denne måde, fordi vi mener at det viser hvordan en
ren kognitiv kommunikation kunne foregå. Kommunikationen er indholdsbaseret,
entydig og rationelt. Den kognitive
kommunikation står dog, som vi ser det, sjældent alene, fordi vi ikke er
robotter. Både afsender og modtager bruger og aflæser den kropslige
kommunikation til enten at informere
eller forstå den anden.
Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den
kognitive kommunikation hvis man møder en bruger som udelukkende kommunikerer
kognitivt. I det tilfælde ville hjælpe brugeren at lære at bruge den kropslige
og den æstetiske kommunikation også, fordi vi har brug for flere niveauer i
vores kommunikation.
Del 2
Hvad handler rapporten ”Mennesker med komplekse kommunikations behov om”?
Rapporten
handler om at mennesker med komplekse kommunikative behov skal have bedre
muligheder for at kommunikere med andre, ytre sig og deltage i
samfundsdebatten.
I
Danmark har vi, trods FN’s handicapkonvention og Serviceloven, store
udfordringer med at give mennesker med komplekse kommunikative problemer de
muligheder for kommunikation som de har behov for og ret til ifølge lovgivningen.
Rapporten
peger på 4 elementer som er nødvendige at opfylde og have fokus på for at
mennesker med komplekse kommunikative problemer kan få bedre mulighed for at
kommunikere. Det drejer sig om udredning, implementering, opfølgning og miljø,
og her mener vi at rapporten peger på at det især er udrednings-delen der skal
fokuseres på og laves standardiserede procedurer for.
Hvad er dens hovedbudskab?
Vi mener at rapportens hovedbudskab er
at alle mennesker, også mennesker med komplekse kommunikative vanskeligheder,
har behov for og ret til at kommunikere
med andre. De har ret til ytre sig og ret til at få stillet de redskaber til
rådighed som er nødvendige i deres kommunikation.
”At være er at kommunikere” (citat s. 8 i rapporten)
