Leverance uge 3

1 praksisfortælling om et kommunikativt samspil mellem to ”brugere”.

To piger sidder og tegner, de kigger efter ved hinanden. Den ene pige tegner med en lyserød farve. Den anden pige griber straks efter en lyserød farve og siger stolt, se jeg har også en lyserød og rækker tilfreds armene i vejret. De fortsætter med at tegne. Så siger den ene pige, jeg tegner en regnbue. Det gør jeg også siger den anden pige. De fniser sammen og har helt klart noget indbyrdes pige hygge sammen. En tredje pige siger, jeg har også tegnet en regn bue. De to andre piger overhører hende. Hun prøver igen, svaret kommer i kor fra begge piger, det er ikke en regnbue. De vender sig og fniser sammen.

Denne analyseres vha. Labov’s 6 elementer i en fortælling.

Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Jf. ”Der var engang…”

”to piger sidder og tegner”

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.

Hvor er de? de er i en børnehave, og sidder ved et bord og tegner.

Hvem er de? de er tre børnehave børn (piger).

Hvad laver de? de tegner regnbuer.

Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?

De to piger har en ide om hvad en regnbue er. Den tredje pige mener ligeledes at hun har tegnet en regnbue. Konflikten er, at de to piger ikke har samme virkelighed om hvordan en regnbue ser ud, i forhold til den tredje piges forestilling.

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.

” De fniser sammen og har helt klart noget indbyrdes pige hygge sammen.”

Fortællerens budskab handler om, at de hver især har deres egen virkelighed.

fortælleren har valgt at bruge ord som "stolt" og "tilfreds" til at beskrive pigernes handlinger.

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?

” Hun prøver igen, svaret kommer i kor fra begge piger, det er ikke en regnbue. De vender sig og fniser sammen.“ Så det ender med en udelukkelse af den tredje pige,  fordi hun har en anden virkelighed.

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Jf. ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”

” De vender sig og fniser sammen”

• Derpå analyseres den vha. de 3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil.

Pædagogens perspektiv:

• Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

Det er et kommunikativt samspil mellem tre piger, hvor fortælleren vil fortælle om de forskellige virkeligheder.

• Er der fordomme om borgeren i fortællingen? hvis ja, hvilke?

Fortælleren/pædagogen har en fordom om at de to piger vil holde den anden udenfor legen med at tegne regnbuer. Der bliver automatisk gået ud fra at den tredje pige føler sig holdt udenfor og at de to andre "mobber" hende og holder hende bevidst udenfor.

Borgerperspektivet:

• Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

De to piger har måske ikke udelukket den tredje med vilje, men de føler at de har noget sammen, som ingen andre skal være en del af. Den tredje pige vil gerne være med i samspillet med de to andre piger, det viser hun tydeligt, da hun tegner det samme som de to andre.

• Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

Den tredje pige ønsker at være med i fællesskabet.

• Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

Hun udtrykker at hun gerne vil være en del af fællesskabet.

Evalueringsperspektivet:

• Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

Hun kunne have gjort mere for at inddrage den tredje pige, og måske forklare til de to piger at der er forskellige måder at tegne en regnbue på.

• Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arb.?

At vi har forskellige virkeligheder. Og at man skal tænke dem ind i det pædagogiske arbejde inden man begynder at opdrage eller blande sig.

• Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?

At det ville være svært at forklare de to piger at den tredje gerne vil med i fællesskabet.

• Endelig udvælger gruppen 3-5 principper for professionel kommunikation (jf. fx anerkendelse) og analyserer med dem.

Virkelighedsbegrebet:

De to piger deler en fælles virkelighed omkring hvordan en regnbue skal se ud. den tredje har en anden virkelighed om hvordan en regnbue ser ud. De to piger anerkender ikke den tredjes virkelighed, og derfor skabes der en konflikt.

Kontekst:

Den tredje pige kommer ind til de andre to uden helt at kende deres kontekst og samspil.

Spejling:

pige nummer 3 tegner bevidst det samme som de to andre piger, for at være med i deres leg. 

Praksisfortælling om rollespil: 2 børn og en tablet.

Jakob og Sandra sidder i sofaen og  Sandra spiller på tablet mens de begge taler om hvad der sker i spillet. Efter lidt tid går Sandra på toilettet og lader tabletten ligge på sofaen. Jakob tager den og går i gang med at spille. Sandra kommer tilbage og siger ”ejjj jeg spillede jo”. Jakob vil ikke give tabletten tilbage og de skændes om hvem der skal spille.

Pædagogen kommer hen til dem og bryder ind. Hun forsøger at finde ud af hvad situationen handler om og hører hver deres argumenter. Sandra siger ”jeg skulle jo bare lige på toilettet”, og Jakob mener ”jamen så gik du jo også”. Pædagogen siger ”kan vi så ikke sige at Sandra spiller i 10 min og så bytter vi?” Jakob svarer at Sandra jo allerede havde spillet. ” Jamen det ved jeg ikke noget om” siger pædagogen og holder med Sandra. Jakob synes det er meget uretfærdigt, smider tabletten og løber væk.

Labovs 6 elementer for en typisk fortælling:

*      Indledning:

Indledningen/anslaget til praksisfortællingen er at Jakob og Sandra sidder i en sofa og spiller på tablet.

*      Orientering:

Hvem: 2 børn og en pædagog

Hvor: En sofa på stuen i en børnehave.

Hvad: Den ene spiller på tablet, mens den anden ser på.

*      Handlesekvens:

Sandra går på toilettet og Jakob tager tabletten. Da Sandra kommer tilbage bliver hun sur og frustreret over at han har taget den og hun vil have den tilbage. Jakob nægter og konflikten opstår. Konflikten opstår ikke fordi Jakob tager tabletten, men fordi Sandra reagerer på at han har taget den – det er ikke personen der er problemet, det er problemet der er problemet.

*      Evaluering:

Fortællerens holdning kommer ikke så tydeligt frem, og det er meget objektivt beskrevet. Der er fravalgt at bruge ret mange tillægsord om personerne, sandsynligvis for at bevare objektiviteten.

*      Resultat:

Det ender med at Sandra får lov til at spille, og Jakob løber sin vej. Konflikten bliver ikke løst på stedet men pædagogen løber efter Jakob og derfor kunne man forestille sig at konflikten blev løst senere på dagen.

*      Afslutning: Udtoningen sker da Jakob smider Ipad’en fra sig og løber væk. Fortælleren vælger at historien slutter her så vi ved ikke om der bliver en bedre løsning for Jakob og konflikten således bliver løst.

Pædagogens perspektiv:

*      Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?

Pædagogen oplever konflikten mellem de to børn, og forsøger at hjælpe dem med at løse den. Hun kommer dog hurtigt til at tage pigens parti og lytter ikke så meget til drengens argumenter.

*      Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

Pædagogen vil gerne opnå at nedtrappe konflikten og finde en (nem) løsning.

*      Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?

Der står ikke noget direkte men eftersom pædagogen hurtigt tager pigens parti, kan man forestille sig at hun er forudindtaget ift. at drengen måske ofte er i konflikter.

*      Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?

Vi mener at man kan tolke pædagogens hurtige afgørelse til pigens fordel som en typisk reaktion i forhold til relationer til hhv. piger og drenge. Diskursen i institutioner og medier er ofte at drenge er ballademagere og piger er søde.

Borgerperspektivet:

*      Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Drengen føler sig klart uretfærdigt behandlet, da han ikke får lov til at spille. Han føler selv at han har været meget tålmodig, og da pædagogen afgør til fordel for pigen bliver han voldsomt frustreret. Det virker som om han har oplevet lignende situation før, for han er hurtig til at gå og blive meget vred. Han er vant til at pædagogerne ikke tror på ham.

*      Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

Drengen vil gerne opnå at blive hørt, og dermed få lov til at spille på tabletten. Han vil gerne anerkendes i sin ret til at prøve tabletten, fordi han allerede har ventet på sin tur.

*      Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

Drengen vil gerne udtrykke at han bliver meget frustreret og ikke føler sig hørt. Han forsøger at udtrykke det altid er ham der ikke bliver hørt og bliver tilsidesat i en diskussion. Han vælger at fjerne sig selv fra situationen og vælger at give op i stedet for at kræve at blive hørt.

Evalueringsperspektivet:

*      Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

Pædagogen burde have først og fremmest have fastholdt begge børn i at sidde ned og tale stille og roligt. Hun kunne have bedt dem hver om deres argumenter en ad gangen og selv været aktivt lyttende til dem begge. Derefter kunne hun have valgt at afgøre sagen til den ene barns fordel, eller hun kunne have valgt at tage tabletten helt ud af legen. Vi forestiller os at begge børn i langt højere grad ville have følt sig set og hørt og konflikten havde nok ikke eskaleret på samme måde.

*      Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arb.?

Vi kan lære at det er vigtigt at vi ikke er forudindtagede i forhold til bestemte børn og at vi altid skal lytte lige aktivt til alle. Det er vigtigt at vi har øje for og anerkender forskellige virkeligheder og sandheder, især når man som pædagogen her ikke har fået hele historien med.

*      Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?

Det ville være en udfordring for os at opleve ikke at kunne tilgodese begge børn og skabe en tilfredsstillende løsning for begge. Når man ikke har oplevet hele situationen ville det være svært at finde en løsning hvor ikke en af dem føler sig overset og overhørt.

Det ville være en udfordring ikke at tage parti for et af børnene, fordi man lader sig påvirker at en forudgående relation.

Det ville være en udfordring at skulle tænke så hurtigt i situationen og ikke lade sig rive med.

Leverance uge 51

Del 1

Kropslig kommunikation

Vi har valgt at illustrere den kropslige kommunikation ved at vise en samtale i personalerummet mellem 3 kolleger der bruger deres kropssprog forskelligt.

Vi har for at tydeliggøre eksemplet valgt at inddrage begreberne kongruens og inkongruens. Disse begreber dækker over om der er overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør i kropssprog.

Vi har valgt denne løsning fordi vi mener det tydeligt viser at den kropslige kommunikation understøtter den verbale kommunikation. Hvis der er inkongruens, vil kroppens signaler dominere i modtagerens opfattelse  fremfor de sagte ord og bliver derfor forvirret. Kropssproget er de signaler, en person udsender med sin krop, og som af iagttageren opfattes som informationsbærende. 

Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den kropslige kommunikation fordi det ikke er alle mennesker der har mulighed for at udtrykke sig verbalt. Det er derfor nødvendigt at vi er i stand til at aflæse og forstå forskellige former for kropslig kommunikation. Samtidig skal vi som pædagoger være opmærksomme på at tilstræbe overensstemmelse mellem det vi siger og det vi udtrykker kropsligt.

Æstetisk kommunikation

Vi har valgt at illustrere den æstetiske kommunikation ved at vise en samtale mellem 2 personer, der netop er kørt ind i hinanden på parkeringspladsen. De taler ikke samme sprog, den ene taler dansk og den anden taler volapyk.

Vi har valgt at illustrere det på denne måde fordi vi mener det viser hvordan 2 mennesker der ikke har samme verbale sprog alligevel kan forstå hinanden. De opfatter hinandens kropslige signaler og opfanger følelser udelukkende gennem det de kan fornemme, mærke og sanse.

Vi fik inspiration til at illustrere det på denne måde fra vores tidligere modul hvor vi har arbejdet med drama, fortælling og udtryk.

Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den æstetiske kommunikation fordi vi mener det vigtigt for udvikle sanserne. Vi skal have viden om hvordan vi bevidst kan bruge kroppen til at udtrykke sig og kommunikere med. Derudover skal vi kunne lære andre hvordan de kan udtrykke sig gennem æstetisk kommunikation. Det vil give brugerne mulighed for at udtrykke sig gennem andet end udelukkende verbal kommunikation.

Kognitiv kommunikation

Vi har valgt at illustrere den kognitive kommunikation ved at vise en kommunikation mellem en pædagog og et barn der har tegnet på en tavle. Pædagogen spørger ind til tegningen og barnet beskriver hvad hun har tegnet.  Vi har valgt at illustrere den kognitive kommunikation på denne måde, fordi vi mener at det viser hvordan en ren kognitiv kommunikation kunne foregå. Kommunikationen er indholdsbaseret, entydig og rationelt.  Den kognitive kommunikation står dog, som vi ser det, sjældent alene, fordi vi ikke er robotter. Både afsender og modtager bruger og aflæser den kropslige kommunikation  til enten at informere eller forstå den anden.

Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på den kognitive kommunikation hvis man møder en bruger som udelukkende kommunikerer kognitivt. I det tilfælde ville hjælpe brugeren at lære at bruge den kropslige og den æstetiske kommunikation også, fordi vi har brug for flere niveauer i vores kommunikation.

Del 2

Hvad handler rapporten ”Mennesker med komplekse kommunikations behov om”?

Rapporten handler om at mennesker med komplekse kommunikative behov skal have bedre muligheder for at kommunikere med andre, ytre sig og deltage i samfundsdebatten.

I Danmark har vi, trods FN’s handicapkonvention og Serviceloven, store udfordringer med at give mennesker med komplekse kommunikative problemer de muligheder for kommunikation som de har behov for og ret til ifølge lovgivningen.

Rapporten peger på 4 elementer som er nødvendige at opfylde og have fokus på for at mennesker med komplekse kommunikative problemer kan få bedre mulighed for at kommunikere. Det drejer sig om udredning, implementering, opfølgning og miljø, og her mener vi at rapporten peger på at det især er udrednings-delen der skal fokuseres på og laves standardiserede procedurer for.

Hvad er dens hovedbudskab?

Vi mener at rapportens hovedbudskab er at alle mennesker, også mennesker med komplekse kommunikative vanskeligheder, har behov for og ret til  at kommunikere med andre. De har ret til ytre sig og ret til at få stillet de redskaber til rådighed som er nødvendige i deres kommunikation.

”At være er at kommunikere” (citat s. 8 i rapporten)

De 6 tænkehatte

Global lytning

Transmission

Transaktion

Forskellige sandheder/virkeligheder